Selv om denne chat kun henvender sig personer over 18 år, har vi valgt at inkludere de generelt anbefalede advarsler henvendt mod børn og unge.

Fortæl aldrig dit navn, adresse eller telefonnummer til nogen på nettet.
Mød ikke en ven fra chatten - uden at underrette de voksne.
Hav altid en voksen med til et første møde.
Husk: Det er dig, der bestemmer. Luk ned hvis du føler dig utryg, eller hvis samtalen tager en drejning, du ikke bryder dig om.

Og husk også, at det ikke kun er i chatten, at du skal tænke dig om. Det er også hvis du sms'er eller snakker med folk du ikke kender på mobilen. Hvis dem, du snakker med, har vis nummer funktion, kan de finde frem til hvem du er.
Hvad er personlige oplysninger?

  • Navn og adresse
  • Telefonnummer
  • Mobilnummer
  • Emailadresse
  • Navnet på din skole og klasse
  • Billeder af dig selv
  • Adressen på din hjemmeside, hvis den indeholder nogle af disse oplysninger
Der er nogle enkle regler, alle skal følge. Ligemeget om du er 9 eller 18 år, skal du have hovedet med, når du chatter. Tjek sikker chat reglerne på denne side, og få at vide hvorfor det er vigtigt at følge dem.

Man kan møde en masse venner i chatten. Og det er alletiders, når der er nogen, som man gider chatte med mere end én gang. Chat-venner er helt OK. Men der har faktisk været nogle sager i Danmark om børn, der blev fanget ind via chat - og endte med at mødes med nogen, som ønskede at misbruge dem seksuelt.

Husk at have hovedet med
Det, du skal hele tiden skal huske, er at folk ikke altid er, hvad de giver sig ud for at være. Katrine på 12 kan i virkeligheden være Carsten på 43. Nogle gange ER der nogen, som absolut ikke skal have at vide hvem du er.

Så enkelt kan det siges. Chat løs, men lær sikker chat reglerne først!

Og husk: det er dig, der bestemmer!

Lad være med at svare på henvendelser:
  • der er udspørgende og sexfikserede
  • der er underlige eller truende
  • der tilbyder dig penge eller andre ting
Yderligere informationer
Ønsker du at finde yderligere oplysninger om hvordan du bør opføre og sikre dig, når du benytter chat-services på Internettet, henviser vi til RedBarnets hjemmeside www.sikkerchat.dk.

Til skoler, institutioner og forældre.
superChat.dk vil på det kraftigste opfordre skoler, institutioner og i særdeleshed forældrene til at gå i dialog med børn, der chatter på Internettet.
Det er utrolig betydningsfuldt at børn chatter blandt ligesindede, og det er derfor vigtigt, at såfremt man observerer et barn chatte på superChat.dk at gøre barnet opmærksom på, at superChat.dk's chat kun henvender sig til voksne, og man - som ansvarsfuld voksen - herefter hjælper barnet til at finde en chatside, der henvender sig til børn.

Her er et par gode råd til forældrene (superChat.dk henviser i øvrigt til Red Barnets hjemmeside for retningslinier):
  • For at kunne følge med i, hvad dine børn laver på computeren, er det vigtig at du som forældre ved, hvordan internettet fungerer.
  • Lad familiens computer stå i stuen i stedet for afsides på et værelse, og brug tid på at surfe sammen med børnene.
  • Husk at tale med dine børn om sikker chat. Lad dem vide, at de altid kan betro sig til dig, hvis de oplever noget ubehageligt.
  • Lær dine børn, at de ikke må give personlige oplysninger på nettet. Børnene ved ikke, hvem de reelt er i kontakt med, når de kommunikere på nettet.
  • Lær dine børn, at de aldrig må mødes med en ven fra nettet ? uden at du er med første gang. Mange børn har lyst til at møde en bekendt fra nettet i virkeligheden.
  • Undersøg af og til, hvilke hjemmeside og programmer, der er blevet benyttet på jeres computer, og tal med dit barn om det.
  • Hvis du oplever, at der er noget galt i forbindelse med at dit barn chatter, kan du henvende til Red Barnet eller til Politiet.
www.superchat.dk (81.7.169.222)
Chatområder
Nick registrering
Chat forside
Generel Chat
International Chat
Kontakt Chat
Regler
Information
Sikker Chat
Regler for chatten
Værd at vide
Hjælp & Support
Co-administratorer
Bliv Co-administrator
Greylist registrering
Kontakt support
Nyheder
Søg
Søg chatter
Hvem er på